Tilbage til forsiden
Søg her: 
Skulpturer Malerier Keramik
 
Figurative skulpturer
Livslyst

Skabelsesår:
2011
Opsat år:
2011
Materiale:
Granit

Adresse:
Act. Agnesvej 2
4000 Roskilde

Placering:
ved Administrationen i Duebrødre Kloster
(se interaktivt kort nedenfor - klik her)

Kim-lignende granitskulptur.
Opsat i anledning af klosterets 800 årsjubilæum.

Tilhører Duebrødre Kloster.


Kunstneren
Aase Frimodt Jensen (1950)
Uddannelse:
Aase Frimodt Jensen skriver på sin hjemmeside:

Jeg er født 1950 og har været lærer i folkeskolen i 30 år.

Jeg lever og arbejder i en uopdyrket natur mellem bakkerne ved Ryegårds skove. Grundmaterialet er danske stenarter, hvor jeg efter en ofte nænsom behandling lader grove overflader spille op mod bearbejdede eller polerede partier. Stenene antager ofte bløde og organiske former, der får naturens hårde materiale til at give efter i et samarbejde. Nogen gange bliver det til genkendelige skabninger og ande gange til blot rene formeksperimenter.
Stenene finder jeg i landmandens stenbunke eller i grusgraven. Jeg går efter sten med farve, struktur eller årer. Ofte er det stenens oprindelige form, der inspirerer mig til den endelige skulptur. Hvem har ikke fundet en sten på stranden, hvori man synes at kunne se en figur… Jeg fremkalder formen, hvad enten den ender som en figurativ eller som en nonfigurativ skulptur. Årer med en smuk linjeføring kan udnyttes til at understrege en spændende form… og en skøn porfyr eller øjnegnejs kan blive til en skulptur med en poleret overflade, hvor man rigtigt kan nyde den spændende stenmasse.
I andre situationer sætter jeg mig for at hugge en bestemt form fx et dyr, og så må jeg gå på jagt efter en sten, som er egnet til det brug.
Tilgangsvinklen er altså forskellig fra værk til værk.

Læs mere om Aase Frimodt Jensen (1950) her