Tilbage til forsiden
Søg her: 
Skulpturer Malerier Keramik
 
Vandskulpturer
Roskildekrukkerne

Skabelsesår:
1999
Opsat år:
1999
Materiale:
Stentøj

Adresse:
Hestetorvet
4000 Roskilde

Placering:
Hestetorvet
(se interaktivt kort nedenfor - klik her)
Tilgængelig:
døgnet rundt

I krukken nærmest stationsbygningen er indgraveret digtet "Junker Kristoffer" af HenrikNordbrandt. Krukkerne er skænket til Roskilde by af Elsebeth Stryhn i anledning af byens 1000 års jubilæum


Kunstneren
Peter Brandes (født 1944)
Uddannelse:
autodidakt

Peter Brandes´ tidligste arbejder tilhørte den ekspressionistiske strømning, men omkring midten af 1960erne tog han det konkrete, geometriserende maleri op. Fra sin tidligste ungdom opholdt B. sig ofte i Frankrig, og i 1965-66 slog han sig for en længere periode ned ved foden af Skt. Victoire-bjerget og fordybede sig i det motiv, der havde spillet så stor en rolle i Cézannes kunst. B. opsøgte Cézannes bjerg som et begyndelsespunkt for nutidens maleri. Siden er han søgt længere tilbage, til den egyptiske og den græske, arkaiske skulptur, og ikke mindst den sidste er blevet en vigtig del af B.s kunstneriske ballast. B. indtager en fremtrædende plads i den abstrakte ekspressionismes nye gennembrud, der for alvor manifesterede sig omkring 1980. B. har imidlertid aldrig udelukkende sat sin lid til det spontane. Han har til tider udført sine malerier oven på et litografi eller en fotostat, for i den grafiske eller fotografiske struktur at have et modspil til det spontane og følelsesladede. B. foretrækker at arbejde med visse grundlæggende figurer eller strukturer. B.s værk har sit tyngdepunkt i maleriet, men han har ligeledes en betydelig grafisk produktion og, ikke at forglemme, fotografisk. B. fotograferer skulptur på sine rejser. Han arbejder med fotografi som et medium, der udtrykker sig ved hjælp af lys. I slutningen af 1980erne og starten af 1990erne er keramikken, skulpturen og glasmosaikken kommet til at spille en større rolle blandt B.s udtryksformer. Hans første større skulptur Frihed fra 1988 kombinerer som maleriet Frihedens arm torsoen og den hævede arm, men forener yderligere denne form med visse dyriske træk. Inden for keramikken har han bevæget sig fra relieffer og mindre figurer til krukker, der efterhånden har antaget vældige dimensioner.

Læs mere om Peter Brandes (født 1944) her