Tilbage til forsiden
Søg her: 
Skulpturer Malerier Keramik
 
Akrylmalerier
Den fortabte by. Byen er sin egen skygge.

Skabelsesår:
1993
Opsat år:
1993
Materiale:
Akryl på lærred

Adresse:
Køgevej
4000 Roskilde

Placering:
Roskilde Rådhus, Amtsrådssalen, Køgevej 80
(se interaktivt kort nedenfor - klik her)
Tilgængelig:
Inden for Rådhusets åbningstider

Tilhører: Roskilde Kommune


Kunstneren
Merete Barker (født 1944)
Uddannelse:
Fra 1966 til 1973 studier ved Kunstakademiet i København hos Richard Mortensen, der sammen med Egill Jacobsen udøvede en særlig indflydelse på hende. De lærte af give afkald på alt det uvæsentlige og ifølge Merete Barkers egen vurdering var det Richard Mortensen, der sensibiliserede hendes fornemmelse for rummet, ligesom han lærte hende, hvad der skulle til for at gå op i de store formater. Fra 1977 og indtil dennes opløsning i 1989 var hun tilsuttet den danske kunstnergruppe "Ny Abstraktion", hvis hovedanliggende var den indre og ydre, den fysiske og den metafysiske oplevelse af rummet og dermed udvidelsen af selve det menneskelige erkendelsesrum. Fra 1989 har hun været medlem af Grønningen.

Merete Barker er den danske kunstner, der mest intensivt har eksperimenteret med og ladet sig inspirere af computerkunsten. Siden 1976 har B. brugt computeren som værktøj på linie med pensel og farve i sit arbejde med at forene det konstruktive og det ekspressive. Det karakteristiske er en gensidig påvirkning af teknologi- og naturelementer, der ikke er baseret på modsætninger, men på befrugtning naturen set igennem 20. århundredes briller og derfor oplevet som dynamisk igangsættende bevægelse, og teknologien opfattet som et medium til videreudvikling af den menneskelige naturs udtryks- og erkendelsesmuligheder. Tilbage står et dramatisk udtryk, hvor naturen synes at opstå på ny, men med civilisationens og teknologiens væsen opsuget i sig, fanget midt i forvandlingens smeltedigel.

Læs mere om Merete Barker (født 1944) her