Tilbage til forsiden
Søg her: 
Skulpturer Malerier Keramik
 
Akrylmalerier
Malerfrise 2

Materiale:
Akryl på masonit

Adresse:
Jakobskirken, Astersvej 11
4000 Roskilde

Frisen er malet mellem loft og øverste del af dørene og er her splittet op i adskillige dele. Frisen løber lokalet rundt og kan derfor ikke gengives I ét Billede. Se desuden ´Malerfrise 1, 3, 4 Og 5. Tilhører: Jakobskirken


Kunstneren
Aka Høegh (født 1947)
Uddannelse:
Autodidakt, men stud. i perioder på Kunstakad. Kbh., grafisk sk., billedhuggersk. og sk. for mur- og rumkunst.

Aka Høegh hugger i sten, maler og tegner i store og små formater, lægger mosaik og skærer i træ. Hendes kunst er stærkt inspireret af naturen, men i lige så høj grad af den grønlandske myte- og sagnverden. Mor-barn motiver, både inden for menneske- og dyreverdenen, spiller en stor rolle, ofte er ungen beskyttende omsluttet af moderen, både i ufødt og i født tilstand. Mennesket er et centralt motiv, men oftest i en forbindelse med naturen. H. tegner blege ansigter i en følsomt gengivet oval, ikke uligt hendes eget portræt og altid umiskendeligt grønlandsk. Sådanne, som hun kalder masker, danner den tegnede baggrund for de nyeste collager med håndlavet papir påmalet kraftige, svungne strøg som snit af langsomme bølger på et stort, roligt hav. Ovenpå er sat drivtømmer med udskæringer i ben eller bemalinger af andre ansigter. Selv siger hun, at der på Grønland er tradition for at tegne, skære og hugge ansigter. H. har også hugget ansigter i klippen over byen Qaqortoq/Julianehåb i det projekt, Sten og Menneske, som hun er initiativtager til, og hvor foreløbig 10 kunstnere fra de nordiske lande hugger billeder i klipperne omkring Qaqortoq. H. er dybt engageret i naturens overlevelse, som det ses i en aquatinte om beskyttelse af havets ressourcer mod forurening. Her svømmer 3 fisk opad på skrå i en lys stribe, omgivet af mørke, hvor et ansigt med beskyttelsesmaske uden den ringeste tvivl viser vandets beskaffenhed. H. er medlem af den internationale kunstnergruppe Ex Dania, der maler sammen rundt omkring i verden.

Læs mere om Aka Høegh (født 1947) her