Tilbage til forsiden
Søg her: 
Skulpturer Malerier Keramik
 
Gottfred Eickhoff (1902-1982)

Født år:
1902
Død år:
1982

Uddannelse:
Billedhugger, som startede sin karriere med at studere til cand. phil. Herefter var han elev af Harald Giersing i 1926-27. Han studerede i Paris , bl.a. hos Charles Despiau i årene 1927-33. En del udlandsrejser har yderligere videreudviklet hans kunst.

Gottfred Eickhoff traf Kai Nielsen i 1921, et møde, der fik en inspirerende betydning for hans senere uddannelse til billedhugger. Efter nogle års forløb opgav han et påbegyndt jurastudium, fik få måneders maleundervisning hos Harald Giersing og rejste til Paris i 1927, hvor han bl.a. studerede hos billedhuggeren Charles Despiau. I Paris kom han i forbindelse med de derboende danske kunstnere Astrid Noack og Adam Fischer, foruden kunstnere som Paul Cornet, Charles Leplae, Jean Osouf og Han Wezelaar. En kontakt med Aristide Maillol blev også af betydning. I 1933 vendte E. hjem og blev medlem af Grønningen, hvor han udstillede hyppigt i de følgende år. I 1955 blev han professor ved Akademiet og fik i de efterfølgende år til sin afsked i 1972 stor betydning som lærer. E.s skulpturer er udsøgt nuanceret modelleret i en harmonisk, intens ro og balance med det direkte naturstudium som forudsætning. I deres stilfærdige, følsomme harmoni står hans skulpturer i stærk kontrast til den forrige generations arbejder, både til en Kai Nielsens kraftfulde frodighed og til en Johs. Bjergs og en Utzon Franks ornamentale elegance.

Udstillinger:
Salon des Indépendants, Paris, 1929-32; Salon des Tuileries, Paris, 1930-32; Grønningen 1933-36, 1939-41, 1944-46, 1952, 1955, 1957-58; Verdensudstillingen, Bruxelles, 1935; tegningsudstilling i Statens Museum for Kunst, 1940-41; Royal Scottish Academy, Edinburgh, 1949

I Roskilde Kommune har vi registereret 2 værker af Gottfred Eickhoff (1902-1982):
 
Bronze:
Samme figur, som findes opstillet i Glyptotekets have i København. Tilhører: Roskilde Gymnasium
Læs mere...
Guapa
tilhører: Roskilde Kommune
Læs mere...
Sol