Uddannelse:
Det jyske Kunstakad. (John Olsen, Lene Rasmussen og Poul Skov Sørensen) 1985-89; Güzel Sanatlar Fakültesi, Istanbul 1989- 90.

Laila Westergaards tidlige granitskulpturer, Noahs ark og Den døde og den sørgende, viser i deres fortællende, figurative form slægtskabet med den sten- og billedhuggerfamilie, hvoraf hun er 3. generation. W. har imidlertid hurtigt forladt figurationen til fordel for en større forenkling og abstraktion, en tendens som blev forstærket af et ophold i Tyrkiet. Inspireret af den islamiske arkitekturs geometriske forgreninger i nicher og hvælv fik ornamentet selvstændigt liv i Udkast til en Himmelbæltsbro, mens Træ er komponeret af små enheder i rytmiske forløb, der danner en ornamental helhed. Denne stramme form skabte snart behov for en opblødning, og i Paradis dukker mere organiske strukturer op. Skulpturen består af 5 granitplader, som med en åben sjette side danner et intimt rum, en meditativ have, hvori der er udhugget detaljerede blomster- og plantemotiver. I de senere år har W. arbejdet med en række relieffer med en underfundig vekselvirkning mellem den hårde granit og mønstre af bløde læber, øjne og hænder.

Udstillinger:
KE 1988-90; Bir gün sergisi, Istanbul 1990; Charl. Forår 1991-92, 3 generationer, Lemvig Gymn. 1991 (s.m. Torvald og Ejgil Westergaard); Gal. 108, Roskilde 1994; Bispegården, Kalundborg 1996